Topfoto 25

Hjemmelavede Chili Cheese kugler

Gyldne og lækre chili cheese kugler med et sprødt ydre og en blød, smeltet ostemidte – mums! De er nemmere at lave, end du måske tror, og så kan du endda lave dem i din æbleskivepande.

Skrevet af Imerco · 23 januar 2022

Servér de lækre, spicy chili cheese tops som en appetizer inden du serverer middag for dine gæster eller spis dem som en syndig snack. De er lækre til mange lejligheder, og at de er hjemmelavede, gør dem bare endnu bedre. Lav dem i din æbleskivepande – så er det nemmere, og de får tilmed en perfekt, rund form.

Se alle æbleskivepander.

Det skal du bruge

Dej (ca. 20 stk.)

  • 3 æg
  • 1 spsk. sukker
  • 4-5 dl kærnemælk
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • 1 drys peber
  • 60 g smeltet smør
  • Olie til stegning

Ostefyld

  • 140 g revet ost (mozzarellaost eller cheddarost)
  • 10 stk. jalapeños (i ringe)
  • 1 tsk. røget paprika
  • ½ tsk. salt

Sådan gør du

Lav perfekte, runde chili cheese kugler i din æbleskivepande

Dej

  • Start med at dele æg i hvider og blommer.
  • Pisk hviderne luftige med sukker.
  • Pisk æggeblommer og kærnemælk sammen.
  • Tilsæt hvedemel, bagepulver, salt, peber og smeltet smør. Pisk det hurtigt sammen. Lad dejen stå 10 minutter.
  • Vend æggehviderne i og kom dejen i en kande eller sprøjtepose. Hvis dejen er for tyk, kan du røre lidt mere kærnemælk i.

Se alle sprøjteposer og tyller.

Sprød ydre og blød ostemidte - opskrift på hjemmelavede chili cheese kugler

Ostefyld

  • I en skål blandes revet ost, finthakkede jalapeños, røget paprika og salt.
  • Kom godt med olie i æbleskivepanden.
  • Kom dej i hvert hul og placer cirka ½ tsk. ostefyld i midten. Vend dejen ¼ omgang med et par spidse pinde. Efterfyld med lidt dej. Vend igen når kuglen har fået skorpe.
  • Fortsæt med al dejen. Kuglerne skal både nå at blive gyldne og gennembagte, så skru ikke panden for højt op.
  • Servér frisklavede og lune – velbekomme!