Checkmark Neg NY

Klik & hent

Checkmark Neg NY

Byt i 1 år

Checkmark Neg NY

Prismatch

Mangler du stadig julegaven? Glæd modtageren med et digitalt gavekort. KØB GAVEKORT HER
Filter

På lager

Vis kun tilbud

Vis kun varer på tilbud
Medlemstilbud

Pris

Kategori

Brand

Serie

Farve

Vis kun nyheder

Vis kun nyheder

Kategori

0 varer
Popularitet
Pris - lav til høj
Pris - høj til lav
Besparelse i procent
Nyeste
Anmeldelser
  • Hjem
  • Køkkenudstyr
  • Køkkenmaskiner
  • Sous vide

Sous vide

Sous vide stave

Sous vide kar og tilbehør

Design Uden Navn 2022 05 12T124824.601
Filter

På lager

Vis kun tilbud

Vis kun varer på tilbud
Medlemstilbud

Pris

Kategori

Brand

Serie

Farve

Vis kun nyheder

Vis kun nyheder

Kategori

82 varer
Popularitet
Pris - lav til høj
Pris - høj til lav
Besparelse i procent
Nyeste
Anmeldelser
Caso vakuumpakkere Vakuumpakker CS1340
Spar 44%
(30)

Caso

Vakuumpakker CS1340

Inkl. 10 poser - 30 cm svejsebredde - Stål

Ikke medlem
799.95
Medlemspris
449.95
Kun hos Imerco
Vakuumrulle, klar, large
Spar 53%

Cook & Baker

Vakuumrulle

B 22 x L 300 cm - Plastik - Klar

Pris
169.95
Julepris
79.95

Viser 20 ud af 82 produkter

https://preprod01.imerco.dk/koekkenudstyr/koekkenmaskiner/sous-vide

Sous vide maskiner

Lav lækre sous vide opskrifter

Elsker du også en lækker mør steak? Eller hvad med en perfekt tilberedt oksefilet med masser af smag? Måske er du mere til saftige grøntsager? Disse retter er enormt lækre, men ofte svære at tilberede til perfektion. Med en sous vide maskine kan du trygt give dig i kast med alverdens opskrifter – den vil med garanti tage din madlavning til nye højder.

Sous vide metoden har i lang tid været restauranternes hemmelige trick til perfekt tilberedt mad ved hver eneste servering. Nu kan madentusiaster og hjemmekokke også eksperimentere med sous vide og lave en masse forskellige og lækre opskrifter. Med sous vide er der næsten ingen grænser for, hvilke opskrifter du kan lave; oksemørbrad, flæskesteg, kylling, ribeye, kalveculotte, roastbeef m.m. Du kan endda også bruge den til at lave den perfekte bearnaise eller ekstra saftige grøntsager.

Hvad betyder sous vide?

Sous vide er fransk, og udtales derfor [su'-vit], hvilket betyder ’under tryk’ eller ’under vakuum’.

Hvad er sous vide metoden?

Sous vide metoden er en måde at tilberede vakuumpakket mad i en opvarmet væske, normalt et vandkar eller et vandbad. Sous vide indebærer derfor, at der ikke er direkte kontakt mellem råvaren og vandet. Hvis det var tilfældet, ville det blive pocheret, som man f.eks. gør med æg. Vandet varmes op af en sous vide maskine. Det kan enten være en stav, man placerer i et vandbad, eller en større maskine, som har indbygget vandbad.

Hvordan bruger man sous vide?

Sous vide er faktisk en ret enkel tilberedningsmetode - selvom det måske lyder kompliceret er fremgangsmåden ret simpel. Råvarerne vakuumforsegles i en vakuumpose, før du lægger dem i dit vandbad. Hvis du ønsker, at marinere eller krydre dit kød eller dine grøntsager, kan du med fordel gøre dette før tilberedningen, og inden du vakuumpakker dine råvarer. Så trænger marinaden hurtigere ind i dine råvarer, og giver et mere smagfuldt resultat. Når dine råvarer er vakuumpakket, lægger du det i vandbadet, og så tilfører sous vide staven eller sous vide maskinen præcis de grader, som du indstiller den til. Sous vide staven eller maskinen varmer vandet op til én bestemt temperatur i vandbadet, og så holder den nænsomt den bestemte temperatur over længere tid. Når dine råvarer er færdige, er de tilberedt og klar til servering, men ønsker du, at dit kød skal have en lækker, sprød stegeskorpe, så kan du grille eller stege det. Vær opmærksom på, at kødet er tilberedt, og derfor ikke skal steges særlig længe, for ellers bliver kødet over-tilberedt, og du får ikke den flotte rosa midte og sprøde stegeskorpe.

Stort udvalg af sous vide maskiner

Hos Imerco har vi et stort udvalg af sous vide maskiner og mange forskellige modeller fra anerkendte producenter såsom Steba, Witt, Hâws, OBH Nordica, Cook & Baker, Timm Vladimir, Profi Cook m.fl. Derfor vil der helt sikkert være en sous vide maskine, som passer til netop dine behov og krav til en sous vide maskine. Det store udvalg kan dog gøre det en anelse uoverskueligt at vælge den rette sous vide maskine særligt, hvis man er ny i sous vide-verdenen. Imerco gør det nemt og billigt for dig at købe en af de bedste sous vide maskiner af god kvalitet til en god pris – vi har nemlig tit tilbud og pakketilbud.

Køb de bedste sous vide maskiner hos Imerco

Imerco har mange forskellige slags sous vide maskiner, hvilket selvfølgelig også gør det sværere at vælge. Iblandt vores sortiment har vi dog nogle af de bedste producenter og derved også de bedste sous vide maskiner på markedet. Mange af vores sous vide maskiner får også gode anmeldelser, og det hænder endda, at et af vores produkter bliver bedst i test i kategorien. Derfor kan du trygt købe din sous vide maskine hos Imerco.

Købsguide: Hvad skal jeg overveje ift. sous vide?

Når du skal investere i en sous vide maskine, er der flere ting, der er vigtige at have med i overvejelserne. Det er bl.a. nyttigt at vide, hvilke behov den skal dække. Skal du lave sous vide til mange personer? Hvor vigtig er prisen? Skal den være fyldt med fede funktioner? Har du nogenlunde styr på svarene til disse spørgsmål, bliver det nemmere at vælge den rette sous vide maskine.

Temperatur indstillinger

De fleste sous vide maskiner og stave kan komme op på 90-100 °C – en højere temperatur er ikke nødvendig, når du tilbereder med sous vide metoden. Forskellen på modellerne er ofte, hvor lav en temperatur de kan klare. Nogle kan gå helt ned til 0 °C imens andre starter ved 40 °C. Vælger du en, der spænder fra 40-90 °C er du godt dækket ind.

Kapacitet

Kapaciteten varierer meget alt efter om du vælger et sous vide maskine eller en stav. Staven giver dig færre begrænsninger ift. kapacitet, men kræver derimod, at du har en beholder, såsom en gryde eller et kar. En sous vide stav kan som regel klare 20-30 liter vand, hvorimod en sous vide maskine har en kapacitet på omkring 6-10 liter.

Timerfunktion

Jo længere tid, jo bedre. Men med sous vide kan tilberedningstiden godt variere alt efter, hvad du tilbereder. Nogle kødudskæringer skal have længere tid end andre, og grøntsager skal eksempelvis ikke have så lang tid. Det er derfor en god idé at vælge en sous vide med en timerfunktion, så du ikke hele tiden skal tjekke din sous vide. Nogle modeller har endda en alarm, der bipper når din mad er tilberedt.

Wi-Fi

Flere og flere modeller er udstyret med en WiFi-funktion, men det er absolut ingen nødvendighed – det gør blot, at du kan følge med i tilberedningen af dine råvarer. Det er en fordel, hvis du gerne vil kunne holde øje med temperaturen og tiden. Wi-Fi-funktionen har også den fordel, at du kan sætte din sous vide i gang, og holde øje med processen selvom du ikke er hjemme. Ofte er der en tilhørende app til din smartphone, som gør det endnu nemmere at følge med i processen. Nogle apps er endda fyldt med inspiration og opskrifter.

Sous vide maskine eller stav?

Når du skal investere i sous vide er den grundlæggende afgørelse, om du skal have en maskine eller en stav. Ingen af dem giver dig bedre resultater end den anden – det handler blot om præferencer.

Hvad er en sous vide stav?

En sous vide stav, også kaldet en sous vide stick, placeres i et vandbad i en beholder, f.eks. en gryde eller kasse, og indstilles til den ønskede temperatur. Når du har indstillet sous vide staven, sørger den for at holde vandet på en konstant temperatur, så kødet bliver helt ensartet tilberedt. Staven giver dig større fleksibilitet, da den kan klare større mængder vand og er mindre, hvilket gør den nemmere at håndtere samt opbevare.

Hvad er en sous vide maskine?

Sous vide findes også som en maskine, der kan varme et vis antal liter vand, hvilket ofte passer fint til en almindelig husholdning. Maskinen kan desuden bevare vandets temperatur i længere tid pga. dets låg, som forhindrer, at vandet fordamper. Formålet med maskinen er det samme som ved en sous vide stav, nemlig at holde vandet på en konstant temperatur under tilberedningen. Maskinen fyldes med vand og varmes op til den ønskede temperatur. Her er termostaten indbygget i maskinen. Fælles for både sous vide staven og maskinen er, at de nænsomt tilbereder råvarerne ved en konstant temperatur uden de store udsving. Sous vide maskinen har dog oftest flere funktioner end staven. Den gør det bl.a. muligt for de mere erfarne sous vide-entusiaster, at eksperimentere med andre typer væsker ved tilberedningen, såsom andefedt eller fond – dvs. at råvarerne altså ikke vakuumpakkes.

Hvilket tilbehør skal jeg have til sous vide?

Når du har din sous vide maskine eller stav, er der egentlig kun noget enkelt udstyr, du behøver. Hvis du allerede er godt i gang med sous vide, kan det være, at du ønsker at forfine metoden eller blot gøre arbejdet lettere.

Hvilken vakuumpakker til sous vide?

Ingen sous vide uden en vakuumpakker og vakuumposer. En vakuumpakker er helt essentiel, når du skal tilberede med sous vide metoden, da råvarerne skal pakkes for at kunne blive tilberedt i vandbadet. Princippet er enkelt – råvarerne lægges i en pose, hvorefter luften suges ud af posen, som bagefter forsegles. En vakuumpakker er derfor en uundgåelig del af sous vide metoden, men kræver hertil også poser.

Hvilke poser til sous vide?

Når du tilbereder med sous vide, kan du ikke bruge almindelige fryseposer – en vakuumpakker kræver særlige vakuumposer, eller evt. vakuumruller, der kan klare en høj temperatur. Men når du først har en vakuumpakker og de dertilhørende vakuumposer, vil du opleve, hvor smart den er. Du kan nemlig bruge den til at holde madvarer friskere i længere tid vha. vakuum, og så kan du fryse kød m.m. i vakuumposer, så det fylder mindre og er friskere, når det skal tilberedes. Se Imercos udvalg af vakuumpakkere, vakuumposer og vakuumruller.

Sous vide kar

Når du bruger en stav til sous vide, er det vigtigt, at du har en beholder til et vandbad. Du kan vælge at bruge en gryde eller et sous vide kar, der kan rumme flere liter vand. Når du bruger et kar til sous vide sætter du blot staven fast på karret, ligesom du gør med en gryde. De fleste plastkar har endda en praktisk åbning i dets låg til staven, hvilket gør, at vandet ikke fordamper, som det ellers ville gøre i en gryde.

Isoleringskugler

Ønsker du at bruge en gryde til din sous vide stav, kan du med fordel investere i isoleringskugler. De isolerende kugler lægges i vandet, og fungerer således som et låg til din gryde. De holder på varmen samt forhindrer at vandet fordamper. Alt efter hvor stor din gryde er, kan du bruge forskellige mængder isoleringskugler. Isoleringskuglerne virker først, når hele overfladen er dækket af dem. De kan også bruges som supplement til dit sous vide kar, hvis du vil være helt sikker på, at intet vand fordamper.

Appetit på sous vide

Mad med mere smag – den største fordel ved at tilberede maden med sous vide metoden. Og så er der uendelige muligheder med sous vide, både for nybegyndere og øvede. Kast dig evt. ud i en mør svinemørbrad, saftig kylling eller smagfuld and, måske endda confiteret? Ja, med sous vide kan du tilberede al det kød, du kan forestille dig. Og så kan du med præcision sørge for, at kødet bliver medium rare. Det kræver kun 4 enkle steps til perfekt tilberedt kød med sous vide.

Med sous vide kan du lave det perfekte gæstemad. Du kan nemlig tilberede en hel tre-retters menu med sous vide metoden. Det bedste er, at du kan forberede det hele flere dage i forvejen, da vakuumpakket mad sagtens kan holde sig i køleskabet, og er lige så friskt, når du serverer det.

Men du kan bruge din sous vide maskine til meget mere end kød. Hvem havde troet, at man kan lave den mest fløjlsbløde, hjemmelavede bearnaise med sous vide metoden? Eller hvad med perfekte røræg? Eller saftige grøntsager? Se opskrifterne på 3 ting du (også) kan bruge din sous vide til. Du kan også tilberede din flæskesteg i sous vide, så du er sikret en perfekt julesteg.