- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Drikke
- gin opskrift silver gin fizz

Opskrift på drink med gin: Silver Gin Fizz
Gin Fizz er en del af Collins-familien, så hvis du er til Tom Collins, så vil du elske denne friske gin- og citron-cocktail.
Skrevet af Imerco · 7 juni 2021Denne udgave af Gin Fizz kaldes Silver på grund af æggehviden, som danner et sølvlignende skær. Drinken ser både eksklusiv og elegant ud på samme tid, hvorfor du kan servere den til alt fra bryllupper til drinksaftener.
Brug æggeblomme I stedet for æggehvide, så har du en Golden Gin Fizz.
Det skal du bruge
6 cl gin
3 cl friskpresset citronsaft
2 cl sukkersirup
3 cl æggehvide
3 cl danskvand
Sådan gør du
Hæld gin, citronsaft, sukkersirup og æggehvide i en shaker, og ryst som du aldrig har rystet før.
Tilsæt isterninger og ryst indtil shakeren er helt kold.
Hæld derefter danskvand i et ginglas og top med mixet, som hældes gennem en strainer.
Servér straks – husk, ingen isterninger!
