- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Drikke
- Julecocktail Kandiseret Æble

Juledrink: Kandiseret Æble
Ingen jul uden æbler - og her er den skønne frugt tryllet om til en lækker drink, der har den skønneste, grønne farve og smager skønt af både kokos og æble.
Skrevet af Imerco · 8 oktober 2024Serverer du denne grønne drink i et glas, der smaller lidt ind i toppen, så ligner det lidt et lille juletræ - sødt!
Ingredienser til juledrinken
Til 1 person
2 cl karamelsirup
4 cl Malibu kokosrom
2 cl æblelikør
4 cl ufiltreret æblemost
1 cl citronsaft
1 skive æble
Lidt kokosmel
Sådan laves juledrinken
Dyp kanten af et vandglas i karamelsirup og herefter kokosmel. Fyld glasset med isterninger.
Hæld karamelsirup, kokosrom, æblelikør, æblemost, citronsaft og isterninger i en shaker. Ryst godt, til shakeren er helt kold.
Hæld blandingen gennem en strainer og ned i glasset. Pynt med en skive æble og et sugerør.
Psst...
Vil du se flere lækre julecocktails? Så find dem lige her: