- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Drikke
- gin opskrift bramble

Opskrift på drink med gin: Bramble
En klassisk cocktail, som du bare må smage – særligt hvis du er fan af London og vil drømme dig til det hippe, engelske Soho-kvarter for en aften.
Skrevet af Imerco · 7 juni 2021Denne drink er en lækker og klassisk, engelsk cocktail med brombær og gin.
Den er særligt lækker ved forårets komme, men nyd den også med friskplukkede vilde brombær, når disse er modne i efteråret.
Den laves traditionelt med brombærlikøren Crème de Mûre, som kan være svær at finde. Et godt alternativ er at bruge Rose's Grenadine.
Det skal du bruge
5 cl gin
2 cl sukkersirup
1 cl Crème de Mûre (brombærlikør)
3 cl friskpresset citronsaft
Et par friske brombær
Sådan gør du
Fyld en shaker med isterninger.
Tilsæt gin, sukkersirup, Crème de Mûre og citronsaft. Ryst i omkring 10 sekunder.
Fyld et ginglas med knust is og hældet mixet igennem en strainer og ned i glasset – hæld forsigtigt nedover bagsiden af en ske, så det løber smukt ned under isen.
Pynt med friske brombær og servér.
