- Hjem
- Inspiration
- Opskrifter
- Hovedretter
- Pasta med svampe og trøffelolie

Pasta med svampe og trøffelolie
Man går sjældent galt i byen med en god pastaret - og denne er både nem og hurtig at lave, og så er smagen af trøffel bare ret ekstraordinær.
Skrevet af Imerco · 6 december 2024Smagen af trøffel kan dele vandene, men hvis du kan lide den, så er denne opskrift lige noget for dig!
Ingredienser til trøffelpasta
1 stk finthakked rødløg
1 fed hvidløg
500 gram blandede svampe
saften fra en halv citron
320 gram pasta Pappardelle
Olivenolie
Trøffelolie
Salt
Peber
Frisk timian
Evt. trøfler
Sådan laves pastaretten
Sauter rødløg og hvidløg på en pande med olivenolie, til løgene er blevet klare og bløde.
Tag løgene af panden, skru helt op for varmen og rist svampene på panden under omrøring.
Varmen skrues ned, og løgene tilsættes sammen med citron, salt og peber.
Imens koges pastaen efter pakkens anvisning.
Rør pasta og svampeblanding sammen, og vend det med trøffelolien.
Lige før servering drysser du med frisk timian og evt. høvlede trøfler.
Tip
Kender du nogen, der er vilde med trøffel og pasta? Så er en gavepakke med ingredienser til retten en virkelig god idé.