- Hjem
- Om Imerco
- Presse
- Pressemeddelelser 2022
- Imerco sætter ny rekord
Imerco sætter ny rekord og runder 1,5 mia. kr. Væksten fortsætter, og resultat før skat forbedres til 80 mio. kr.
Imerco sætter ny rekord og runder 1,5 mia. kr. Væksten fortsætter, og resultat før skat forbedres til 80 mio. kr. Imerco sætter ny rekord og runder 1,5 mia. kr. Væksten fortsætter, og resultat før skat forbedres til 80 mio. kr.Imerco, der er Danmarks største omnichannel butikskæde inden for køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør, offentliggør i dag årsresultat for regnskabsåret 2021.
Hovedtallene er:
- Omsætningen er øget til 1.509 mio. kr.
- Siden genåbningen har Imerco haft en positiv omsætningsudvikling i fysiske butikker og online, hvilket til dels er drevet af en stigende digitalisering af kundernes handelsmønster.
- Digitale salgstransaktioner fortsætter med at øge andelen af omsætningen og udgør 33%.
- Bruttoresultatet er øget med 26 mio. kr. til 692 mio. kr.
- Driftsindtjeningen (EBITDA) er øget med 21 mio. kr. til 250 mio. kr. EBIT er i 2021 øget med 51 mio. kr. til 109 mio. kr. svarende til en EBIT-margin på 7,2%.
- Resultat før skat er ligeledes øget med 54 mio. kr. til 80 mio. kr.
- Pengestrøm fra driften er realiseret med 227 mio. kr. og den frie likviditetsgenerering er realiseret med 191 mio. kr.
- Imercos egenkapital udgør 948 mio. kr.
Udvikling i året
2021 startede samme sted som 2020 sluttede – med tvangslukkede butikker. Strøgbutikkerne blev genåbnet 1. marts, og centerbutikkerne blev genåbnet i løbet af april måned. Det omsætningsmæssige tab var betydeligt, omend onlineforretningen kunne betjene en del af kunderne og derved samle en del af den tabte omsætning op. ”Imerco har igen i 2021 haft en meget stærk udvikling med vækst og mange nye rekorder, selvom året startede med tvangslukkede butikker grundet Covid-19 restriktioner, ” udtaler administrerende direktør Frederik Brønnum. ”De sidste store centerbutikker blev genåbnet 21. april 2021 og var således lukket i mere end 4 måneder. I den periode viste tidligere års investeringer i digitalisering, onlineforretning og distributionscenter sig afgørende for Imercos mulighed for at kunne servicere kunderne. Det er samtidig glædeligt, at væksten er geografisk bredt funderet og i såvel fysiske butikker efter genåbningen som online. Det tegner positivt for fremtiden med fortsat vækst i omsætning,” fortsætter Frederik Brønnum.
Imercos digitale transformation er afgørende for fremtiden
Imerco har gennem mange år investeret i udviklingen af Imerco til en førende omnichannel detailhandler. Uanset hvor kunderne foretrækker at handle, ønsker Imerco at levere den bedste og mest ensartede oplevelse. ”Imerco er kommet langt med at skabe et unikt samspil mellem fysiske butikker, webshop og sociale medier og blev i 2021 blandt andet tildelt hæderen som den tredjebedste omnichannel virksomhed i hele Norden. Andelen af digital omsætning er igen i 2021 øget til nu at udgøre 33% af den samlede omsætning. Resultaterne skabes gennem digital markedsføring, en velfungerende online platform, en logistikoperation, der sikrer hurtige leveringer til kunderne og et fintmasket butiksnet hvor medarbejderne tager de nye løsninger helt ud til kunderne”, forklarer administrerende direktør Frederik Brønnum. I 2022 forventer Imerco at lancere endnu flere services for at øge kundernes tilfredshed yderligere. Der investeres bl.a. i en Autostore, som er klar medio maj, og i en ny platform til imerco.dk, som er klar til sommer.
Forventninger til 2022
Administrerende direktør Frederik Brønnum udtaler: ”Forventningerne til fremtiden er forbundet med større usikkerhed end normalt. Vi er kommet godt fra land i 2022 og forventer også i 2022 en mindre øgning af virksomhedens omsætning og som minimum fastholde indtjeningsgraden.” Ejer og bestyrelsesformand Mikael Goldschmidt udtaler: ”Imerco har gennem de seneste år styrket sin markedsposition markant ved investeringer i både digital forretningsudvikling, logistik og udvidelse af butiksnetværk. På baggrund af udviklingen i 2020 og 2021 har Imerco igangsat et omfattende investeringsprogram med yderligere automatisering og digitalisering af virksomheden. I 2021 og 2022 investeres samlet set 90-100 mio. kr. i fortsat udvikling af virksomheden.”
Læs vores samfundsansvarsrapport 2021 her
For yderligere information, kontakt:
▪ Ejer og bestyrelsesformand Mikael Goldschmidt, tlf. 33 63 09 00
▪ Administrerende direktør Frederik Brønnum, tlf. 43 20 10 00