Disse tre yndige påskeæg fra Jette Frölich Design emmer af charme og hygge. De små påskeæg er håndlavet i porcelæn og kommer med et bånd, så du kan fx hænge dem fra loftet, på en forsytiagren eller i vindueskarmen. Æggene er udsmykket med et feminint blomstermotiv og har detaljer i sterlingsølv. Du kan også købe påskeægget stykvis.
Bag om designet
Jette Frölich begyndte at designe papirdekorationer tilbage i 1966 og siden da har hun bl.a. haft sit eget kunsthåndværkerfirma og været udstillet hos Dansk Design Center. Efterhånden blev hendes papirklip mere populære og i 1976 dekorerede hun det 14 meter høje juletræ hos Illumsbolighus, hvilket hun gjorde de næste 29 år. Fra 1980 har Jette Frölich samarbejdet med en stor del af Royal Scandinavia koncernen.