Hvis du leder efter en maskine, der kan stå klar til alverdens små-opgaver, så er denne maskine et oplagt valg. Brother X17S er perfekt til de projekter, hvor ligeud-syning og zigzag er nødvendigt.
- God begynder-maskine Drop-in spole system Manuel betjening - nem at styre
Det er faktisk ikke så svært
Maskinen er manuelt styret, hvilket betyder, at den er til at gå til for selv helt nye sy-interesserede. Sømmene vælges via det runde hjul, hvor alle sømme er tegnet ind. Drej hjulet for at vælge søm.
Tilbagesyning, det der primært bruges til hæftning, klarer du ved at trykke ned på knappen under sømvælger-hjulet, så der sys baglæns. Slip igen for at sy ligeud igen – nemmere bliver det ikke!
Brother X17S – den perfekte basis-symaskine
Du kan altid starte med de helt basale funktioner, hvor du primært bruger ligeud-syning og zigzag. Men, hvis du på et tidspunkt vil eksperimentere videre, så har denne maskine hele 17 pynte- og nyttesømme, som du kan gøre brug af alt efter materialevalg og detaljegrad på dine opgaver.
Både sømme til faste stoffer, strækstoffer og dem, der bare er ekstra fine, er en del af udvalget. Ligeledes kan nålen sidestilles til begge sider, mens det også er muligt at lave fine, klassiske knaphuller vha. den medfølgende knaphulstrykfod.
Den medfølgende friarm kan afmonteres nemt, så du kan sy selv de små, besværlige projekter uden at mangle pladsen. Sy-området lyses op af en LED-pære, som sørger for klart lys til arbejdet.
Drop-in spolesystem
Her indsættes undertrådsspolen, så den ligger vandret i maskinen. Det gør trådningen lettere, da overtråden nemt henter undertråden. Den gennemsigtige plade tillader dig at følge med i processen, men også om spolen sidder korrekt og om spolen er ved at løbe tør for tråd.