Termoglassene fra Bodum passer godt til hverdagsbrug og holder den varme drik varm og den kolde drik kold i længere tid takket være det dobbeltvæggede, mundblæste borosilikatglas. Den patenterede ventil i bunden sørger for, at glassene ikke sprænger, når de udsættes for høje temperaturudsving.
Glassene tåler mikroovn og ovn op til 180 grader. Derudover tåler de opvaskemaskine – du skal blot være opmærksom på, at glassene ikke må støde ind i noget under vask. Vi anbefaler, at du benytter skeer af plast, når du fx skal røre rundt i din kaffe eller te.