- Hjem
- Ansvarlighed
- Sager vi støtter
- Børns vilkår
Imerco støtter
Børnetelefonen og HØRT 2024
Børns Vilkårs Landsindsamling 2024
Hos Imerco er vi stolte over, at vi endnu engang samarbejder med Børns Vilkår om at gøre en forskel for børn og unge i Danmark.
Søndag den 17. marts 2024 var rekordmange indsamlere på gaden for at samle ind til Børns Vilkårs landsindsamling. De mere end 17.000 indsamlere havde muligheden for at aflevere deres indsamlingsbøtter i deres lokale Imerco, hvor vores personale stod klar til at modtage og optælle bidragene.
Det indsamlede beløb er med til at sikre udviklingen og driften af BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT, så der altid sidder en rådgiver klar til at hjælpe udsatte børn og unge.
Tusind tak til alle indsamlere og til alle jer, som har støttet Landsindsamlingen.
Giv et bidrag
Du kan til enhver tid støtte den gode sag her
BørneTelefonen og HØRT
Børns Vilkår samler ind, så børn og unge, der er udsat for omsorgssvigt, kan få den nødvendige hjælp på BørneTelefonen og HØRT. Børns Vilkårs frivillige rådgivere har gennem BørneTelefonen og HØRT over 55.000 samtaler med børn og unge om året.
Men det er desværre ikke alle børn, der kan komme igennem til en rådgiver. Vi kan og skal hjælpe flere børn, når de er modige nok til at række ud! Én samtale på BørneTelefonen eller HØRT kan være det, der skal til for at ændre et barns liv. Landsindsamlingen er med til at sikre, at svigtede børn og unge altid kan få den nødvendige hjælp.
I 2021 resulterede landsindsamlingen i, at BørneTelefonen og HØRT nu er døgnåben – hver dag, året rundt. Dét er et vigtigt skridt på vejen, men der er stadig så mange børn og unge, der har brug for hjælp, at rådgiverne ikke kan nå at besvare de mange henvendelser. Vi støtter Børns Vilkårs Landsindsamling, så ingen børn skal henvende sig til BørneTelefonen og HØRT forgæves.